Med et spændende CV i bagagen rejste Patrick Juel, en tidligere kursist hos Itucation, hjem til Danmark efter at have besiddet en række forskellige stillinger i Los Angeles – lige fra Associate Producer på et kendt tv-show til daglig leder af en af de største sportsbarer i storbyen. Undervejs i eventyret havde Patrick da også haft sit eget it-support-firma, og it-branchen var således ikke ukendt for ham.

Efter otte år på det danske arbejdsmarked var det tid til et mere målrettet kig på karrieren, og Patrick kontaktede derfor en jobcoach, som hjalp ham med at pin-pointe, hvilken stillingsbetegnelse hans mål var at besidde; Service Delivery Manager var målet. Derudover arbejdede de sig i fællesskab hen til, hvad der skulle til for at kunne komme til at besidde en sådan stilling.

Efteruddannelse inden for it

De kom frem til, at efteruddannelse inden for it ville fremme målet, og da Patrick via jobcentret fik mulighed for at komme på et 6 ugers kursus for ledige, kontaktede han Itucation, hvor han fik en afklarende snak med uddannelseschef Søren Metzsch. Søren forklarede, at server-kurset var det bedste sted at begynde, da de andre infrastruktur/netværk it-specialist-kurser er bygget op omkring dette.

Teori, praktiske øvelser og ekstra viden

I løbet af kursets 6 uger fik Patrick viden om Microsoft Windows Server, og der blev desuden lavet mange praktisk øvelser med f.eks. Active Directory, hvilket hjalp ham igennem det ellers lidt ”tørre” stof. Derudover gav underviser Noveed Nawaz også kursisterne viden om bl.a. Microsoft Exchange og Office365, hvilket alt i alt gav en uundværlig ekstra bonus.

Drømmejobbet er landet

Patrick kontaktede os forleden og fortalte os, hvor glad han var for at gå på vores 6 ugers server-kursus, og at han satte pris på den viden, han har fået og – ikke mindst – måden hvorpå Noveed underviste. Derudover var han glad for muligheden for at sparre med Søren i forhold til, hvad der var det rigtige kursus for ham på jagten efter drømmejobbet. Han kunne derudover fortælle, at han har landet et godt job, som han er rigtig glad for, som it-supporter hos Fujitsu, en stor it-leverandør med 250 ansatte i Danmark samt kontorer over det meste af verden.

Stort tillykke herfra – og tak fordi du ville dele din historie med os!

 
Neel-itucation- bestil et kursus
Skrevet af Neel Hein Bertelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post kommentar