Hvad er GDPR og persondataoplysninger? Hvorfor handler det om dig?
Som verden digitaliseres, øges mængden af de data, der genereres, massivt. Disse data vil i
fremtiden udstikke de retningslinjer, hvormed vi som samfund blandt andet planlægger og udbygger
infrastruktur, boligområder, allokerer midler til forebyggende sundhedsmæssige indsatser og driver
virksomheder.
Blandt disse data er der omfattende mængder af personlige data. Data om dig som privatperson.
Disse data er systematisk opsamlet i både de offentlige systemer og virksomheder, som du har
været i kontakt med. Det kan være din adresse, e-mail og telefonnummer, men også dit CPR-nummer, dine kreditkort oplysninger, dine oplysninger fra lægen, tandlægen, psykologen eller dine
præferencer i forbindelse med køb online. Eksempelvis tøj, mad, fritidsartikler, der fortæller, at du er
størrelse 38 over brystet og 40 over hoften, at du spiser havregryn, gulerødder eller køber fire
flasker vin om ugen. Altså konkret indtastede oplysninger.
Men algoritmerne i computeren, der opsamler dine oplysninger, kan også selv udregne, hvordan du
som forbruger agerer, med den konsekvens, at systemet kan beskrive dig som person og derefter
målrette annoncer, der lige præcis rammer dig. Ved hjælp af udregninger kan algoritmen beregne
din profil og dine behov. Hvis du så sammenkobler det med dine præferencer, der løbende
opsamles på din mobiltelefon, hvor du Googlesøger, slår op på FB, Instagram bruger Maps i
forbindelse med at du lørdag aften skulle besøge din ven, der lige er flyttet, får algoritmerne et
fuldkommen præcist billede af, hvem du er, præferencer, vaner og dine behov.
Men langt mere sårbare er de data, der handler om dig og din familie i forhold til præferencer såsom
religion og seksualitet, helbred, sygdomshistorik, familieforhold, behandlingsaspekter og andre
registreringer eller dig som medarbejder. H&M fik en stor bøde for et par år siden for – uden
medarbejdernes viden – systematisk at opsamle oplysninger om medarbejdernes personlige og
familiemæssige forhold.
Hvad er Persondatalovgivningen – Persondataforordningen?
I USA ejer virksomhederne de af dine data, som de opsamler.
Men i EU er personlige data dine egne og defineres som personlige oplysninger, uanset form (tekst,
billede, lyd, video osv.), der kan bruges til at identificere dig som person. Altså oplysninger, der kan
kobles til en enkelt person eller individ.
Begrundelsen for lovgivningen i Europa er, at vi som borgere har ret til vores privatliv. Det er den
enkelte person, der bestemmer, hvordan han/hun ønsker at dele sine private oplysninger. Dette
grundprincip er grundlaget for lovgivningen. Så denne lovgivning regulerer, hvordan de, der
beskæftiger sig med at indsamle og behandle dine personlige oplysninger, skal respektere dine
ønsker, herunder bruge, opbevare og slette dine data. Det vil sige dig som både privat person,
medarbejder og som borger i samfundet.
Hvorfor er GDPR blevet så vigtig?
Digitaliseringen er gået så hurtigt, at hverken virksomheder eller medarbejdere har fået etableret de
strategier, der skal håndtere mængden af disse data, herunder forretningsmæssige processer eller
rutiner, hvormed vi praktisk håndterer disse data.
Derudover er datamængden af en størrelse og et format, der kræver sikkerhed i en helt anden skala
end det format, som vi kender fra aflåste arkivskabe og lokaler. Truslen er mangfoldig fra
medarbejdernes håndtering i både tale og skrift til computerens og virksomhedens
sikkerheds niveau til at kunne håndtere internationale online hackere og kriminelle. Sikkerheden er
gået fra et lokalt anliggende til trusler af internationale dimensioner.
Persondataforordningen, der trådte i kraft i 2018, har for mange virksomheder – små som store –
virket overflødig, unødvendig og ude af proportioner. Virksomhedernes oplevelse af deres rutiner,
forretningsprocesser og sikkerhed har været langt mere forbundet med forestillingen om, at ”det har
vi styr på”, ”det er ikke så vigtigt”, ”det sker ikke for os”, og ”kan vi nu få arbejdsro til at passe vores
forretning”. Men det, som virksomhederne har forklejnet, er, at korrekt behandling af deres data er
deres virke.
Det viser sig nu, at Persondataforordningen netop er et forbyggende redskab i forhold til den latente
trussel, som medarbejdernes manglende forståelse for sikkerhed og håndtering af data udgør.
Derfor er der gode jobmuligheder for dem, der vil arbejde med data og beskyttelse!
Opbygning og udformning af henholdsvis forretningsprocesser og indretning af IT-systemer har gjort
det tydeligt for alle, at netop opsamling, brug, opbevaring, sletning og sikkerhedsforståelsen af data
er en opgave, der mangler fokus, men også en opgave, der vil udgøre en del af den daglige
administration fremover.
Derfor er mange virksomheder nu nødt til at tage fat i opgaverne, der sikrer henholdsvis deres
kunders og deres medarbejderes og dermed deres forretnings data. Og her er det, at der åbner sig
muligheder for akademikere. Netop akademikere kan på et abstrakt niveau forstå, hvordan
lovgivningens ord omsættes til en praktisk strategi og bistå med den praktiske implementering,
herunder uddannelse og støtte, af de nye forretningsgange, som medarbejderne skal lære.
Så der er brug for netop dig, der er akademiker og ønsker at arbejde med data, processer,
projektledelse, kommunikation, strategi eller IT, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring.
I samarbejde med virksomhederne har kursusudbyder Itucation udviklet og fået godkendt et 6-ugers
GDPR-kursusforløb til de dygtige HK’ere og akademikere. Kurset findes nu på positivlisten og giver
titlen GDPR-koordinator. Her lærer kursisterne, hvordan Persondataforordningen/GDPR praktisk
implementeres i de forskellige typer af virksomheder.