fbpx

Her er ALT, du skal vide om positivlisten

Er du ledig? Vi tilbyder også kurser.

Hvis du er ledig og gerne vil videreuddanne dig på et kursus af kort varighed, skal du kende til positivlisten. Positivlisten er nemlig en liste med jobrettede kurser af 6 ugers varighed, som er godkendt til ledige, der opfylder nogle bestemte kriterier.

I dette blogindlæg går vi i dybden med positivlisten og giver dig gode råd til, hvordan du kommer med på et kursus.

Hvad er positivlisten?

Som nævnt ovenfor er positivlisten en liste over forskellige jobrettede kurser, som du har mulighed for at deltage i, hvis du er ledig og opfylder visse kriterier.

Hele formålet med positivlisten er at give ledige muligheder for at tage et kursus, der giver dem nye kompetencer, der i sidste ende kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er der kun kurser på positivlisten, der giver ledige de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger netop nu og i fremtiden.

Og fordi arbejdsmarkedets behov løbende udvikler sig, bliver positivlisten opdateret en gang om året: 1. marts.

Hvilke kurser er der på positivlisten?

Positivlisten består først af en række kategorier – eksempelvis “akademisk arbejde”, “ledelse” og “salg, indkøb og markedsføring”. 

Ved at klikke på en given kategori kan du se alle de godkendte kurser, der hører ind under kategorien. Det gør det nemt og overskueligt for dig at finde frem til det eller de kurser, som du er interesseret i.

Se den opdaterede positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse her.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at komme på et 6-ugers kursus fra positivlisten?

Her er de tre krav, du skal opfylde:

  • Du er enten ufaglært eller faglært og modtager dagpenge.
  • Du er dagpengemodtager og har en kort videregående uddannelse (KVU), og samtidig har du en erhvervsfaglig uddannelse.
  • Du har været ledig i under 9 måneder (dog kun 6 måneder hvis du er under 25 år). Det betyder, at din 6 ugers jobrettede uddannelse skal være afsluttet, inden du har været ledig i mere end henholdsvis 9 eller 6 måneder.

Det er altså ikke muligt at deltage i et kursus fra positivlisten via din a-kasse, hvis du har en lang, videregående uddannelse, medmindre det godkendes af jobcentret på den regionale positivliste. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at du får dagpenge i hele perioden, mens du er på kursus. Og at det er din a-kasse eller dit jobcenter, der betaler den fulde udgift for kurset.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til et kursus? Så kontakt meget gerne enten os hos Itucation eller din a-kasse.

Itucation: Kurser i salg, marketing, IT, kommunikation og meget mere

Opfylder du kravene til at komme på et 6 ugers jobrettet kursus? Og interesserer du dig for områder som salg, regnskab, marketing, IT, programmering eller kommunikation?

Så tag et kig på Itucations store udvalg af godkendte kurser for ledige her.

Vores kurser spænder bredt – fra IT til salg og fra kommunikation til programmering – og vi garanterer, at du får seks spændende og ikke mindst lærerige uger hos os.

Alle vores kurser er skræddersyet til at være så konkrete og hands-on som muligt. Vi arbejder nemlig benhårdt hen imod, at du lander dit næste job på grund af kompetencer, som du har lært hos os.

Derfor er alle hos Itucation ekstremt stolte af vores fremragende resultater på Trustpilot. Se, hvad vores kursister siger om os her.

Hvem bestemmer, hvem der får adgang til et kursus fra positivlisten?

Afhængig af din konkrete situation er det enten din a-kasse eller dit jobcenter, der afgør, om du får lov til at komme på et 6 ugers jobrettet kursus fra positivlisten. 

Det er vigtigt at slå fast, at det er enten a-kassen eller jobcentret, der betaler den fulde udgift for kurset. Derfor kan det i nogle tilfælde være godt at præsentere nogle gode argumenter, når du skal overbevise dit jobcenter eller din a-kasse om, at du bør komme på et 6 ugers jobrettet kursus.

Her får du tre gode argumenter:

Nr. 1: Jeg forbedrer mine jobmuligheder

Hele formålet med et 6 ugers jobrettet kursus er, at du skal tilegne dig nye kompetencer og færdigheder, der skal få dig tættere på dit næste job. 

Itucation uddanner hvert år mange kursister. Vi holder løbende øje med, hvordan det går mange af dem på arbejdsmarkedet – og ikke mindst om de får job på baggrund af deres kursus hos os.

Så hvis du er interesseret i et af vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte os. For så kan vi fortælle meget mere om, hvilke muligheder man kan have efter et 6 ugers kursus hos os.

Den viden er selvfølgelig god at præsentere for jobcentret.

Nr. 2: Der er mangel på arbejdskraft i den givne sektor

Et andet argument er at fortælle din sagsbehandler, at der er stor mangel på medarbejdere, der har netop de kompetencer, som du vil lære på dit kursus.

Hvis du eksempelvis vil tage et kursus hos Itucation i programmering, kan du søge på eksempelvis Jobindex efter “programmør”. Hvis der er mange ledige stillinger i dit nærområde, kan det være med til at overbevise din sagsbehandler om, at du bør deltage i kurset.

Nr. 3: Jeg får et stærkere og mere relevant CV

Det er naturligvis også et godt argument, hvis et af vores kurser – kombineret med din baggrund – vil åbne for flere jobmuligheder for dig. 

Hvis du eksempelvis tidligere har arbejdet med bogføring og regnskaber, kan du tage vores kursus i økonomistyring og få en bredere profil inden for det samme område. På den måde bliver du i stand til at løfte flere faglige opgaver.

Positivlisten: Arbejdstilladelse og opholdstilladelse

Er du ny i Danmark, og er du blevet tilbudt en stilling, som er på positivlisten? Så kan du ansøge om dansk opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten. Du skal dog have en uddannelse, som gør dig kvalificeret til stillingen.

Du kan også benytte ordningen, hvis du er asylansøger og har fundet et job på positivlisten.

Hvis du får arbejdstilladelse efter positivlisten, skal du være opmærksom på, at du kun må arbejde i det job eller den virksomhed, du har fået tilladelse til.

Hvis du har fået tilladelse til at bo i Danmark, mens du søger job, kan din arbejdstilladelse desuden udløbe før din opholdstilladelse. Derfor er det vigtigt, at du ikke arbejder under dette jobsøgningsophold – det er nemlig kun beregnet til at søge nyt job i Danmark.

nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvad du må, og hvad du ikke må med opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten.

Den regionale positivliste

Den regionale positivliste bliver 2 gange årligt opdateret på baggrund af de behov, som arbejdsmarkedet har. Og det er klart, at arbejdsmarkedets behov i Nordjylland er anderledes end behovet på Bornholm.

For at tilgodese de regionale forskelle, findes der otte regionale arbejdsmarkedsråd. Alt afhængig af ens geografiske placering, kan der altså være forskelle på de kurser, man kan deltage i som ledig.

Derfor er det en god idé at finde ud af, hvilke kurser der er på den regionale positivliste i ens regionale område.

Hvis du finder et kursus, der er relevant for dig, og det ikke er godkendt på den regionale positivliste for dit område, så har du stadig mulighed for at søge kurset via dit jobcenter.

De otte regionale arbejdsmarkedsråd har nemlig gjort det muligt for jobcentre at godkende kurser, der er godkendt på de omkringliggende regionale positivlister – selv når det ikke er godkendt på regionens egen positivliste.

Ordning for den regionale uddannelsespulje

Den regionale uddannelsespulje er afsat for at understøtte, at flere ledige – undtagen fleksjobbere – fra første ledighedsdag har mulighed for at få korte, erhvervsrettede uddannelsesløb, som fremgår af positivlisten for den region, man bor i, eller eller en tilstødende region.

I den forbindelse skal du dog være opmærksom på, at der findes otte regionale positivlister. Du kan se de regionale positivlister hos De Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Positivlisterne for den regionale uddannelsespulje opdateres to gange om året: 1. april og 1. oktober. Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig.

Er du interesseret i at høre mere om vores kurser?

Send os en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser.

Vi kontakter dig hurtigst muligt for nærmere vejledning.

Hør mere om vores kurser

Lav en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser. 

Vi kontakter dig for nærmere vejledning.