Hvorfor tage et kursus i sociale medier?
Glæd dig til en afvekslende hverdag som SoMe medarbejder
Du møder ind om morgenen og tjekker først, om der er sket noget på jeres SoMe-kanaler siden i går.
Så bruger du times tid på at besvare spørgsmål og kommentarer på virksomhedens Facebook og Instagram, før du skal interviewe Bjarke fra IT afdelingen. Han er nemlig månedens medarbejder, så du skyder en kort video af ham til LinkedIn og tager et par gode og hyggelige billeder af ham til Instagram. Du fik også en god snak med ham, så du skriver en kort artikel om ham, som kan bruges på intranettet.
Efter frokost bearbejder du noget indhold – i form af tekst og billeder – som din kollega har sendt til dig i går fra en messe i udlandet. Det ender med to opslag til Facebook, et til LinkedIn og to til Instagram. Du planlægger opslagene, før du går til møde om jeres indholdskalender for den næste måned.
Dagen rundes af med at lave aftaler og gøre klar til den video, du skal skyde i morgen med din kollega.