6 ugers jobrettet uddannelse for ledige [Guide]

Er du ledig? Vi tilbyder også kurser.

6 ugers jobrettet uddannelse – hvad er det? Synes du også, at a-kasse systemet nogle gange kan være en hel jungle at finde rundt i? Hvad er dine muligheder og rettigheder? Og hvad kan du selv gøre? I denne guide kigger vi på 6 ugers jobrettet uddannelse, regler og rettigheder – så du kan blive klogere på om det kan være relevant for dig og hvorvidt et uddannelsesforløb kan styrke dit CV. 

Jeg har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål omkring seks ugers jobrettet uddannelse, så læs videre herunder. Når du er færdig med denne guide, er du forhåbentligt blevet en hel del klogere på dine muligheder for en 6 ugers uddannelse.

Hvad er 6 ugers jobrettet uddannelse?

Du har nok regnet ud, at det er en eller anden form for kursus eller uddannelse, som strækker sig over 6 uger. Så langt så godt. Men hvis vi skal gå lidt mere i dybden med emnet, så er det i korte træk et gratis tilbud fra jobcenteret om at opkvalificere dine kompetencer, mens du er ledig, så du kan komme hurtigere i job.

En seks ugers jobrettet uddannelse hos Itucation kan være alt fra “Digital Markedsføring” til “Regnskab og bogføring” til “Programmering”. Du vælger selv hvilken uddannelse, du ønsker at opkvalificere dig med. I sidste ende handler det om, hvad din baggrund er, og hvilke nye kompetencer og viden du har brug for. På den måde kan du blive endnu mere kvalificeret til at søge arbejde indenfor din branche.

Hvem har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse?

Du har ret til 6-ugers jobrettet og selvvalgt uddannelse gennem din a-kasse, hvis du:

  • Er faglært eller ufaglært dagpengemodtager – eller modtager dagpenge med kort videregående uddannelse (KVU), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
  • Er ledig i op til 9 måneder (6 måneder for personer under 25 år). Det vil sige din 6 ugers jobrettede uddannelse skal være afsluttet, inden du har været ledig i henholdsvis 9 og 6 måneder.
  • Har valgt et kursus fra den landsdækkende/nationale positivliste.

Tip! Hvis du er i tvivl, er det en god idé at spørge din a-kasse, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Det er din a-kasse eller jobcenter, som godkender uddannelsen for dig. Søger du via din a-kasse, skal du anvende en AR237-blanket, som du kan få tilsendt fra os. Søger du via dit jobcenter, kan vi sende dig en ansøgningsblanket, som du kan sende til dit jobcenter.

Hvad er seks ugers jobrettet uddannelse positivliste?

Positivlisten er en liste over alle de kurser, som befinder sig under ordningen for seks ugers jobrettet uddannelse. På denne liste finder du alle de kurser, som du er berettiget til at søge, og fælles for disse er at det er akademiuddannelser. Det vil sige at dagpengemodtagere søge jobrettet uddannelse og kan deltage i kurser  fra positivlisten og opnå ECTS-point til deres CV. Læs mere om positivlisten i vores guide.

Du kan også se den landsdækkende positivliste på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (star.dk) hjemmeside.

Hvad gør jeg, hvis den ønskede uddannelse for ledige ikke er på den landsdækkende positivliste?

Så er der heldigvis håb! Der findes seks ugers jobrettet uddannelse for ledige, som ikke er på positivlisten. Dem kan du sagtens søge. Den eneste forskel er, at du søger gennem dit jobcenter i stedet for din a-kasse, hvis du gerne vil have bevilget kurset. Det giver dig faktisk også mulighed for at søge, selvom du ikke hører til den gruppe, som er berettiget til seks ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse.

Hvad er den regionale positivliste?

Hvis den uddannelse, du ønsker, ikke er på den landsdækkende positivliste, er det en god idé at vælge en uddannelse, der er godkendt på den regionale positivliste, da jobcentret derved kan få 80% refusion af udgiften.

Du kan se den regionale positivliste på De Regionale Arbejdsmarkedsråds hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 7027 2784 eller kurser@itucation.dk for at høre, hvilke af vores kurser, der er på den regionale positivliste.

Skal 6 ugers jobrettet uddannelse søges i a-kassen eller jobcentret?

Her skal man holde tungen lige i munden…

  • Uddannelser, der er godkendt på den landsdækkende positivliste skal søges i din a-kasse via en AR237-blanket.
  • Uddannelser, der er godkendt på den regionale positivliste skal søges i dit jobcenter. Her bruges ikke en AR237-blanket, men i stedet en ansøgningsblanket, som du kan få tilsendt af os.

Itucation tilbyder 6 ugers selvvalgt uddannelse

Har du fået lyst til at udvide dine kompetencer og dermed dine jobmuligheder? Hos Itucation tilbyder vi mange forskellige seks ugers jobrettet uddannelse. Du kan tjekke alle vores spændende kurser ud her.

Det er en god idé at kontakte os på 7027 2784 eller kurser@itucation.dk for at blive skrevet på tilmeldingslisten, så du er sikker på at være sikret en plads på holdet. Tilmeldingen er ikke bindende, og du kan blot ringe til os og bede om at blive slettet fra tilmeldingslisten igen, hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på kurset. Når du bliver skrevet på tilmeldingslisten, mailer vi den blanket til dig, som du skal bruge for at blive godkendt i din a-kasse. Du skal udfylde nogle enkelte informationer på blanketten og derefter aflevere/sende den til din a-kasse.

FAQS:

Hvem har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse?

Du har adgang til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du er medlem af en a-kasse og er ledig og ufaglært, ledig og faglært eller ledig med en erhvervsfaglig uddannelse og en kort videregående uddannelser (KVU).

Hvem må tilbyde 6 ugers jobrettet uddannelse?

Allerede under din første samtale med jobcentret kan du tale med dem om at deltage i jobrettet uddannelse. Det er din a-kasse, der skal godkende forløbet, inden du starter – og denne kan også vejlede dig om dine muligheder.

Hvor afholdes kurser seks ugers jobrettet uddannelse?

Selve uddannelsesforløbet udbydes på uddannelsesinstitutioner mange steder i landet. de fleste uddannelsesinstitutioner tilbyder også seks ugers jobrettet uddannelse online.

Hvornår er man berettiget til seks ugers jobrettet uddannelse?

Du er berettiget op til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 5 ugers ledighed (karensperioden). Hvis du er i en opsigelsesperiode, kan du dog starte på 1. ledighedsdag.

Hvad er 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige, og hvornår kan man opnå retten til den?

6 ugers jobrettet uddannelse er et tilbud til ledige, der giver ret til at tilmelde sig uddannelsesforløb, der kan forbedre deres jobmuligheder inden for områder, hvor arbejdesmarkedet efterspørger kompetencer. Retten opnås efter 5 ugers ledighed og målretter sig primært mod faglærte eller ufaglærte personer. Denne ret gør det muligt at deltage i kurser fra en positivliste med relevante kurser og uddannelsesforløb, der er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet og kan omfatte alt fra AMU-kurser til kort videregående uddannelser (KVU).

Kan jeg selv vælge, hvilken uddannelse jeg vil tage inden for de 6 ugers jobrettet uddannelse?

Ja, du har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvor du kan sammensætte kurser inden for samme erhvervsgruppe fra den godkendte positivliste. Listen indeholder kurser og uddannelsesforløb, der sigter mod erhvervsgrupper med særligt gode jobmuligheder, f.eks., kok, salgsassistent, laborant, eller handelsøkonom. Det er vigtigt, at du vejledes om dine muligheder, så dit uddannelsesforløb matcher dine jobmål og den aktuelle efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Hvad skal jeg gøre for at deltage i jobrettet uddannelse?

For at deltage i jobrettet uddannelse, skal du først vejlede dig om dine muligheder og finde kurserne på positivlisten, der passer til dine behov og interesser. Dernæst skal du udfylde en blanket og indsende den til dit lokale jobcenter. Blanketten skal indeholde information om de valgte kurser og uddannelsesinstitutionen. Dit jobcenter vil herefter vurdere din ansøgning og bevillige den del af kursusforløbet, der er finansieret af puljemidler.

Er der økonomisk støtte tilgængelig under 6 ugers jobrettet uddannelse?

Ja, under deltagelse i jobrettet uddannelse kan du være berettiget til økonomisk støtte såsom tilskud til kost og logi og muligheden for at søge om befordringsgodtgørelse. Dette er med til at sikre, at ledige kan deltage i uddannelsen uden økonomiske byrder. Detaljerne for, hvordan du søger om disse tilskud, vil typisk blive forklaret af dit jobcenter eller uddannelsesudbyderen.

Kan alle ledige få adgang til 6 ugers jobrettet uddannelse?

Adgangen til 6 ugers jobrettet uddannelse er primært rettet mod ledige, der er faglærte eller ufaglærte. Hvis du er ledig og falder inden for denne gruppe, har du ret til at deltage i uddannelsesforløbet. Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis du allerede har en videregående uddannelse, kan du ikke søge om denne type uddannelse, medmindre du søger kurser, der ligger ud over de 6 ugers standardtilbud, og som er rettet specifikt mod opkvalificering inden for brancher med høj efterspørgsel.

Er du interesseret i at høre mere om vores kurser?

Send os en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser.

Vi kontakter dig hurtigst muligt for nærmere vejledning.

Hør mere om vores kurser

Lav en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser. 

Vi kontakter dig for nærmere vejledning.