Vi kan med glæde meddele, at vi nu udbyder 2 nye it kurser til ledige i Aarhus som 6 ugers selvvalgt. Det drejer sig om de populære kurser Microsoft .NET 70-515 og SharePoint Administrator 70-667. Kurset bliver udbudt med Erhvervsakademi Aarhus og som ledig kan du tage dem som 6 ugers selvvalgt, i forbindelse med en jobplan samt under særlig uddannelsesordning.

Vi har længe og med stor succes udbudt IT kurser til ledige i København, som flere hundrede kursister har benyttet sig af. Via vores Microsoft Partner kanal og brede netværk i IT branchen har vi været gode til at udbyde kurser i de IT programmer/applikationer som virksomhederne efterspørger. Vi har rigtig mange tilfredse kursister, og vores kursistundersøgelse viser at 62 % af kursisterne går i arbejde efter kurset.

Vi har tidligere udbudt Microsoft .NET kurset i Aarhus til ledige med jobplan, men da vi nu åbner det op for ledige på alle stadier af deres ledighedsperiode ser vi frem til at afholde kurser med stor volumen, hvor kursisterne har stor mulighed for at netværke. Vi glæder os til forhåbentlig at få de samme flotte resultater og referencer som kurserne i København.

Kurset bliver afholdt i Kompetencehuset på Søren Frichsvej 40 i Åbyhøj. Det første kursus der afholdes bliver Microsoft .NET d. 11/11 2013

Læs mere om kurset SharePoint Administrator 70-667 – Aarhus

Læs mere om kurset Microsoft .NET 70-515 – Aarhus

microsoft.NET_logo

 microsoft-sharepoint-logo

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post kommentar