Sådan bruger du sociale medier i din jobsøgning – Quick guide til en mere kreativ jobsøgning

Er du ledig? Vi tilbyder også kurser.

Når man taler om jobsøgning kommer man ikke uden om de muligheder de sociale medier kan bringe – eller de udfordringer eller ligefrem hæmsko, de kan bringe hvis man ikke tænker sig om.

Jeg skal nok lade være med at skrive et langt indlæg med en lang række gode råd og lange forklaringer om hvorfor sociale medier er fantastiske, og hvordan det hele tiden skubber den måde vi kommunikerer på (det emne kan jeg tale længe om).

Jeg vil blot koncentrere mig om de 2 medier der efter min opfattelse er mest anvendelig i en jobsøgning: Facebook og Linkedin.

Der findes et hav af andre medier Instagram, Pinterest, Foursquare, Twitter, Youtube, Google +, Tumblr, Ello og jeg kunne blive ved. Men hvis man ikke arbejder med sociale medier til dagligt, eller søger arbejde hvor sociale medier er en stor del af indholdet, giver det god mening at holde sig til en eller begge af de 2 store medier.

Tænk kreativt og brug Facebook i jobsøgningen

Facebook er stadig det mest brugte sociale medie i Danmark. Facebook er primært et medie man bruger til privat brug for at holde kontakten med gamle venner, skolekammerater, kollegaer osv. Men Facebook er også en rigtig god mulighed for at bruge dette netværk til din jobsøgning. Du kan bl.a. bruge Facebook til at

  • gøre opmærksom på du søger job
  • søge information og ligestillede indenfor jobsøgning
  • tilmelde dig i grupper og netværk indenfor jobsøgning
  • få tilsendt jobopslag som dit netværk deler

Gør dit netværk opmærksom på, at du søger job

Det er vigtigt du på Facebook gør opmærksom på at du søger job, da dit netværk gerne skal have dig i tankerne, når de støder på et job. Dette kan gøres på mange andre måder, end blot at skrive “Jeg søger job indenfor XX – er du sød at huske mig.”

Du kan f.eks. fortælle når du har sendt en ansøgning til et spændende sted. På denne måde gør du dit netværk opmærksom på at du er aktiv jobsøgende samt hvilke stillinger du søger. Og måske sidder der en i netværket der kender firmaet du søger hos?

Du kan uploade en ansøgning du har sendt, hvis du har fundet på en kreativ måde at skrive den på.

En i mit netværk er jobsøgende og har postet det meget morsomme billede, hvor han på en anderledes måde gør opmærksom på han ønsker et arbejde. Et billede af ham selv med Rasmus Klump som han kalder Klumpen & Ingen penge (en henvisning til musikerne Klumpen & Raske Penge).

Tilmeld dig grupper og netværk

Du kan på Facebook finde rigtig mange spændende grupper og sider hvor du kan finde information om jobsøgning, jobsamtaler mv. Derudover kan det være rart at skrive sammen og dele oplevelser med andre ligestillende. Her skal man blot huske at det hurtigt bliver en “klageklub” hvor der bliver delt mange kedelige historier og folk kan få afløb for deres frustrationer og brok, hvilket kan være rart engang imellem. Men sørg for at finde nogle grupper hvor der er god stemning og hvor der bliver delt succeshistorier og gode råd.

Faldgrupper ved jobsøgning på Facebook

Når man er på et socialt medie som Facebook, skal man altid huske at alt hvad man skriver og poster er tilgængeligt for alle. Det betyder at man med en simpel google søgning på ens navn kan finde en masse ting og billeder man har lagt på Facebook. Derfor skal man altid huske at det man poster skal kunne tåle at blive set af alle, og det er især noget man skal tænke over når man søger job. Det betyder du skal lade være med

  • at poste billeder af dig i ikke professionelle situationer. F.eks. hvor du er beruset eller på badeferie. Tænk over hvilket billede du vil skabe af dig selv
  • at skrive negative indlæg om firmaer. Dine ord kan hurtigt blive delt og set af nogle fra det opgældende firma, hvilket kan forhindre dig i at få et job hos dem engang
  • at bruge facebook til få afløb for din frustrationer – ingen gider ansætte et “brokhovedet”, så sørg for at dele dine gode historier

Jobsøgning på Linkedin

Linkedin er også en af de store sociale medier i Danmark, og bliver brugt mere professionelt i forhold til facebook. Jeg anbefaler kraftigt man lægger sit CV ud på Linkedin, da denne kanal bliver mere og mere brugt til rekruttering.

Linkedin kan bruges til at:

  • oprette online CV
  • indhente anbefalinger fra tidligere kollegaer
  • deltage i grupper og online events
  • finde jobopslag der ikke findes andre steder
  • research i forbindelse med jobsamtaler

Opret CV og indhent udtalelser

Hvis du ikke allerede har en profil på Linkedin så få hjælp til at oprette en. De fleste a-kasser har gratis kurser i hvordan du kommer bedst i gang.

Når du har oprettet din profil og skrevet dit CV ind kan du via søgninger på navne finde tidligere kollegaer, samarbejdspartnere eller andre du har haft en relation til. Jo større dit netværk er jo bedre, men jeg anbefaler altid du kun er connected med dem du kender og evt. har arbejdet sammen med.

Mange forsøger at lave deres netværk større, men hvis dit netværk skal kunne bruges ordenligt er det bedre hvis du kender alle i dit netværk.

Du kan indhente udtalelser fra tidligere kollegaer direkte i Linkedin, hvor de kan skrive et par ord om dig. Disse udtalelser kommer til at lægge i dit CV, som alle kan se. Disse udtalelser kan du f.eks. også skrive i dine almindelige ansøgninger.

Deltag i grupper

Der er en masse spændende grupper indenfor en masse fag. Så find nogle grupper der omhandler dit felt, og meld dig ind. Disse grupper er til alle der interesserer sig for det samme, og der bliver delt historier, erfaringer, ideer og der søges gode råd fra fagfolk.

Udover at få en masse faglig input er disse grupper rigtig gode til at gøre opmærksom på dig selv. Så start nogle gode diskussioner og deltag med input til nogle af de eksisterende diskussioner.

Hvis du skriver noget spændende vil folk klikke på din profil og se dit CV, og måske er der en af dem der søger præcis en som dig i firmaet. Det drejer sig om at få folk ind på din profil.

Find jobopslag på LinkedIn

Du kan også bruge LinkedIn til at finde jobopslag, som du måske ikke har set andetsteds på andre jobportaler. I vores guide til LinkedIn jobsøgning kan du løse mere om hvordan du specifikt finder jobopslag, der kunne være relevante for dig.

Research i forbindelse med jobsamtaler

Når du bliver indkaldt til jobsamtale kan du være helt sikker på at de undersøger dig på nettet – og du skal gøre det samme.

Når du ved hvem du skal tale med finder du vedkommende på Linkedin, og gennemlæser CV’et og udtalelser. Det giver et rigtig godt billede af hvilken person du skal tale med, og hvilken baggrund personen har.

Alt hvad du kan læse kan benyttes til din fordel ved samtalen. Desuden er Linkedin bygget således, at man kan se hvem der har besøgt ens profil, og at du har research’et hvem du skal tale med viser initiativ og interesse.

Dette var kun en kort gennemgang af hvorfor de sociale medier er brugbare i din jobsøgning, og jeg håber det var brugbart. Ellers kan du læse meget mere om jobsøgning via LinkedIn i vores nyeste guide til jobsøgning derinde. Læs den her!

Held og lykke med jobsøgningen.

________________________________________

Se vores 6 ugers selvvalgt uddannelse til ledige her
________________________________________

Neel-itucation- bestil et kursus
Skrevet af Tina Faith Madsen


		

Er du interesseret i at høre mere om vores kurser?

Send os en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser.

Vi kontakter dig hurtigst muligt for nærmere vejledning.

Hør mere om vores kurser

Lav en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser. 

Vi kontakter dig for nærmere vejledning.