Få økonomiske kompetencer og lær regnskab og bogføring fra bunden

Er du på udkig efter et kursus, hvor du lærer regnskab, Dynamics NAV, e-conomic og Excel fra bunden?

» Regnskab og bogføring inkl. Dynamics NAV, e-conomic og Excel (Hent kursusbeskrivelsen som pdf)

Så er dette kursus måske det rigtige for dig! På dette regnskabskursus starter vi med det basale, så du får det bedst mulige fundament for din videre vej på kurset. Kurset sætter fokus på bogholderens arbejdsopgaver. Du bliver undervist i regnskab, bogføring, samt økonomi og efter endt kursus, ved du alt det du skal kunne for at arbejde med bogføring og regnskab.

Derudover bliver du undervist i Dynamics NAV, Excel og e-conomic. Microsoft Dynamics NAV er et økonomistyringsprogram, der byder på stor fleksibilitet og som nemt kan tilpasses brancher og virksomheder – både store som små. Der ses også en stor efterspørgsel på kompetencer i e-conomic, som er et cloud-baseret regnskabssystem, der anvendes af over 100.000 virksomheder.

Udbytte af kurset

I løbet af kursets 6 uger, lærer du at arbejde med økonomiske problemstillinger og specifikke værktøjer i forhold til virksomheders regnskab og økonomistyring. Du vil bl.a. blive undervist i kontoplan, lagerstyring, moms- og skatteloven, samt de grundlæggende bogføringsprincipper. Du opnår ligeledes kompetencer i Excel, hvor du lærer at udarbejde Lopslag og pivottabeller. Samtidig bliver du uddannet i e-conomic og Dynamics NAV, og her lærer du bl.a. at bogføre i disse to systemer.

Mulighed for sparring med Karrierecoach

Under kurset står vores Karrierecoach til rådighed. Det betyder, at du har mulighed for at sparre om dine fremtidsudsigter, samt din motivation for at komme videre i job. Du har mulighed for at sparre omkring CV, ansøgninger og samtaleteknik. Itucations Karrierecoach kommer ind på kurset og afholder et fængende oplæg om erhvervslivet. Derudover har Itucation en virksomhedskonsulent ansat, der arbejder med at matche ledige stillinger med vores kursister.

Kommende holdopstart

Aarhus:

Tilmeld dig kurset
Lav en uforpligtende forhåndstilmelding, så kontakter vi dig for nærmere vejledning.
    Læs vores privatlivspolitik her.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kursets indhold

Microsoft Dynamics NAV

Microsoft Dynamics NAV

Du lærer at anvende programmet til udarbejdelse af årsregnskab, samt at lave regnskabsanalyser og afstemninger. Du lærer at betjene programmets moduler; debitor, finans, lager og kreditor. Dertil bliver du undervist i anlægskartotek, periodiseringer, samtfinansiel rapportering m.v.

e-conomic

E-conomic

Du bliver uddannet i e-conomic og dets moduler, herunder finans, debitor, kreditor, indscanning og lager. Dertil lærer du at gå fra bilag til bogføring, samt hvordan e-conomic integrerer med Danløn, Excel og banken.

Grundlæggende Excel

Grundlæggende Excel

Du får en grundig introduktion til Excel, hvor du lærer at oprette datofunktioner, samt hvis/sum funktioner. Samtidig vil du blive undervist i Lopslag og pivottabeller, så du kan skabe et overblik over virksomhedens økonomiske data.

Regnskab

Regnskab

Du bliver undervist i forskellige virksomhedstyper, moms- og skatteloven, samt kontoplan. Dertil får du grundig viden om bogføringsloven og de grundlæggende bogføringsprincipper. Du får viden om virksomhedens lagerstyring, lønbogholderi og anlægskartotek/afskrivninger mv.

Danløn

Danløn

Du bliver introduceret til Danløn og dets funktioner. Du lærer hvordan du opretter virksomhedens medarbejdere i systemet, samt hvordan du afregner lønnen.

PowerPoint & OneDrive (Office 365)

PowerPoint & OneDrive (Office 365)

Du bliver introduceret til Microsofts præsentationsprogram PowerPoint og du opnår erfaring med dets forskellige funktioner. Samtidig bliver du uddannet i at hente delte filer fra OneDrive, som er Microsofts clouddrev.

 

Godkendt på regional positivliste

regnskab inkl. Office 365 - regnskabskursusRegnskabskurset er godkendt på den regionale positivliste for 6 ugers kurser til ledige, som kan søges vi dit jobcenter. Kontakt os, hvis du har spørgsmål til hvordan du søger dit jobcenter om dette kursus i regnskab og bogføring inkl. Microsoft Dynamics NAV, e-conomic og Excel.

Kurset er godkendt på regional positivliste på side 28 for Østjylland, side 20 for Vestjylland og side 5 for Sydjylland.

Listetitel: Regnskab og bogføring inkl. Microsoft Dynamics NAV, e-conomic og Excel

Praktiske informationer

Ved at klikke på nedenstående overskrifter får du mere information om kurset i regnskab og bogføring.

Har du brug for vejledning eller sidder du med et ubesvaret spørgsmål, så giv os et kald på tlf. 7027 2784.

Sådan tilmelder du dig (helt uforpligtende)

Tilmeld dig i boksen til højre og lav en uforpligtende forhåndsreservation, så kontakter dig vi dig efterfølgende.

Du er også velkommen til at kontakte os på 7027 2784 eller kurser@itucation.dk, så hjælper vi dig videre.

Forudsætninger for deltagelse

  • Internetbruger og erfaring med pc

  • Selvlært med ønsker om at arbejde med bogføring

  • Positiv, motiveret og en teamplayer

Kursusform

  • Du vil modtage klasseundervisning alle 5 dage om ugen fra kl. 09.00 til 15.00.

  • Den ugentlige undervisning er på i alt 30 lektioner, og undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser.

  • Der er pc, samt undervisningsmateriale til rådighed under hele forløbet.

Hjemmearbejde

Du skal beregne ca. 5 timers hjemmearbejde om ugen.

Kursusmateriale

Kursusmaterialet er primært på dansk.

Pris

Hvis du som ledig har fået bevilliget uddannelse af dit jobcenter, afholder jobcentret udgiften på DKK 4.149,82,- pr. uge, og du kan oppebære dine dagpenge i uddannelsesperioden.

Den samlede pris for dette 6 ugers kursus er DKK 24.898,92 ex. moms

Sted

Undervisningen foregår hos Itucation,
Helsingforsgade 25, 8200 Aarhus N.

Der er gratis parkering ved huset – dog med begrænset antal pladser, så her gælder først-til-mølle-princippet.

Jobmuligheder

Her er en oversigt over aktuelle ledige jobs via Jobnet, som kan være relevante for dig.

» Se ledige jobs – Dynamics NAV

» Se ledige jobs – Regnskab


Fjernundervisning med fasttilknyttet underviser

Hos Itucation ønsker vi at passe godt på vores kursister og medarbejdere, og derfor følger vi myndighedernes opfordringer med hensyntagen til hinanden ifb. COVID-19.

Kurset med start d. 27. april afholdes derfor som virtuel fjernundervisning med fasttilknyttet underviser. Dette betyder også, at du kan deltage på kurset uanset hvor i landet du er bosat.

Vores virtuelle fjernundervisning kan bestå af en blanding af live-sessioner, videooplæg, gruppeøvelser samt live Q&A sessioner med status og opsamling på dagens emner. Du vil få adgang til slides og undervisningsmateriale, som du kan downloade og beholde. Din underviser vil være ”tilstede” under alle live-sessioner, men han/hun kan ligeledes hjælpe dig med evt. opgaver og spørgsmål via mail og tlf.

Der vil stadig være undervisning 5 dage om ugen og undervisningen starter kl. 9.00.

Endvidere har du også stadig mulighed for at benytte tilbuddet om sparring med vores karrierecoach. Du kan sparre om CV, ansøgninger, samtaleteknik m.m. Selve sparringen vil foregår via mail, tlf. og Skype.