Jobsøgning på LinkedIn → Find jobs på få sekunder

Er du ledig? Vi tilbyder også kurser.

Jobsøgning på LinkedIn er både nemt, hurtigt og smart.

I dette blogindlæg får du en guide, så du hurtigt kommer i gang. Derudover kommer vi med 5 tips til din LinkedIn profil.

Kom i gang med jobsøgning på LinkedIn

Det er virkelig nemt at komme i gang med at finde og søge jobs på LinkedIn. Sådan gør du:

  1. Log ind på LinkedIn
  2. Klik på fanen ‘Job’ i toppen af side

3. Nu får du en række muligheder for at søge jobs. 

Du kan indtaste en jobtitel (eksempelvis ‘pædagog’, ‘sælger’ eller ‘programmør’) direkte i søgefeltet og søge.

Du kan også vælge (under ‘By, region eller postnummer’) at søge efter jobs direkte i den by, du bor i.

Et andet smart trick er at klikke på ‘Jobunderretninger’. Her kan du oprette en jobagent, så du får en besked, hver gang et job, der matcher dine søgekriterier, bliver slået op. 

4. Foretag en søgning

I dette eksempel har vi søgt på ordet ‘Digital Marketing Manager’.

Til venstre ses en hel liste af opslåede jobs, og til højre ses det valgte job. Til højre kan du altså læse jobopslaget og søge jobbet direkte ved at trykke ‘ansøg’. 

I toppen af søgningen til venstre, kan du med blot et enkelt klik aktivere en jobunderretning for netop den søgning, du har lavet.

5 gode råd til din LinkedIn profil

LinkedIn er ikke kun smart for dig, der søger jobs.

Platformen bliver i høj grad også brugt af rekrutteringsagenter og HR-ansvarlige, når de leder efter nye medarbejdere.

Og hvis en HR-ansvarlig lander på din profil, skal den naturligvis være knivskarp.

Derfor kommer her 5 gode råd til din LinkedIn profil:

Nr. 1 – Vælg et godt billede

Dit profilbillede skal selvfølgelig være godt og ikke mindst professionelt. Billedet skal gerne udstråle det, som der lægges vægt på i den type jobs, du søger. 

Nr. 2 – Vælg en god headline

Din headline står lige under dit navn. Og når eksempelvis en HR-ansvarlig søger på LinkedIn kommer både navn og headline frem i søgefeltet. Headlinen er derfor uhyre vigtig. Rigtig mange har deres titel og navn på virksomheden i deres headline. Hvis du er jobsøgende, kan du med fordel skrive noget ala: ‘Jobsøgende sælger med 5 års erfaring’ i din headline.

Nr. 3 – Fortæl om dig selv i din ‘Om’-beskrivelse

Når du begynder at scrolle på din profil, vil du hurtigt se en ‘Om’-sektion. Den skal du endelig udfylde. Beskriv kort dine kompetencer, dine resultater, erfaringer og uddannelse. Skriv også gerne hvad du kan bidrage med (hvordan du skaber værdi), og hvad du gerne vil som næste skridt i dit arbejdsliv. Kort sagt er det altså her, du kan lægge den skriftlige version af din elevatortale

Et godt tip: Sørg for at inkludere søgeord (keywords) her. For rekrutteringsagenter kan søge efter bestemte ord på LinkedIn og få kandidater frem, der matcher på de keywords.

Tilføj samtidig gerne både din mail og dit telefonnummer i din ‘Om’-beskrivelse.

Nr. 4 – Et opdateret CV 

Lidt længere nede kommer sektionen med ‘Erfaringer’. Det er grundlæggende et udvidet CV, du kan have liggende her, og du kan oprette tidligere stillinger, hvor længe du var ansat, hvilke opgaver du varetog og meget mere.

Nr. 5 – Få anbefalinger af dine venner

Samtidig er det muligt at få (og give) anbefalinger på LinkedIn, og det er meget smart at gøre. Et godt tip er at række ud til dine gamle kollegaer, chefer og samarbejdspartnere, og bede dem om at give dig en anbefaling på LinkedIn. Tilbyd eventuelt at give en anbefaling retur – så hjælper I hinanden.

Gode råd til jobsøgning

Du kan søge jobs på mange forskellige måder, og derfor har vi lavet en guide med gode råd til jobsøgning.

Den kan du finde her.

Itucation – Få værdifuld ny viden på 6 uger

Itucation er en kursusvirksomhed, der blandt andet tilbyder 6 ugers kurser til ledige.

Vores kurser spænder spredt, og du kan blandt andet lære det nyeste inden for IT, programmering, salg, markedsføring, sociale medier og bogholderi hos os.

Husk: Det er din a-kasse eller dit jobcenter, der betaler for dit kursus, når du er ledig.

Mens du er tilknyttet Itucation, kan du gratis trække på vores dygtige karrierecoach. Hun har stor erfaring med jobmæssig rådgivning og coaching. Apropos dette blogindlæg kan hun også rådgive dig om blandt andet brugen af LinkedIn i din jobsøgning.

Læs meget mere om Itucation her

Er du interesseret i at høre mere om vores kurser?

Send os en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser.

Vi kontakter dig hurtigst muligt for nærmere vejledning.

Hør mere om vores kurser

Lav en uforpligtende henvendelse og hør mere om vores kurser. 

Vi kontakter dig for nærmere vejledning.