Hvorfor tage et e-learningskursus i CompTIA Secure Cloud Professional?
Kom tilbage i arbejde efter dit CompTIA Secure Cloud Professional e-learningskursus
Som CompTIA Secure Cloud Professional får du stor og specialiseret viden om at identificere og eliminere sårbarheder i virksomhedens cloud-baserede IT-setup samt sikre mod angreb og løbende opgradere forsvaret i takt med at nye trusler dukker op.
Du bliver undervist i hele spektret af sikkerhedsaspekter i forhold til systemer, arbejdsgange, netværk mv.
I løbet af e-learningskurset arbejder du med at sikre de cloud-baserede systemer og applikationer samt netværket og de tilsluttede enheder. Du bliver også undervist i udarbejdelse af trusselsanalyse og udførelse af risikoreducerende aktiviteter. Endelig lærer du om politikker, love og regler indenfor IT-sikkerhed i cloud-miljøer.
I takt med at du hen over e-learningskurset kommer i dybden, lærer du om malware, social engineering, kryptering og meget andet. Vi kommer omkring angreb på trådløse netværk, scanning for sårbarheder, organisatorisk sikkerhed, sikring af mobile enheder, sikkerhed i cloud-miljøer, fysisk sikkerhed osv.
Vores e-learningskursus CompTIA Secure Cloud Professional har fra start til slut fokus på, at du:
✓ Skal kunne få arbejde som IT-sikkerhedskonsulent med speciale i cloud eller lignende stilling efter endt e-learningskursus.
✓ Skal have en solid og certificeret viden om IT-sikkerhed i cloud-miljøer.
✓ Kan risikovurdere, styrke forsvaret, afværge angreb og “rydde op” hvis angriberne trods effektive forholdsregler alligevel trænger igennem.
Ud over e-learningskursets store fokus på sikkerhed, indgår også to CompTIA certificeringer, hvor du bl.a. lærer om netværk, storage og automatisering.