I forbindelse med lanceringen af vores nye 6 ugers kursus for ledige; Salgspsykologi og grundlæggende salg med opstart d. 1. maj 2017, sætter vi fokus på CRM og hvorfor det er vigtigt for hhv. virksomheder og dig som ledig.

CRM står for Customer Relationship Management og refererer til strategier og teknologier, som virksomheder benytter til at analysere og håndtere kundekontakt. Formålet med CRM er, at øge værdien af kunderelationen, der bidrager til kundefastholdelse.

Til at opnå dette, kan du anvende et CRM-system, som er med til at strømline processer og øge lønsomheden i virksomhedens salg. Et eksempel på et CRM—system er Microsoft Dynamics 365 CRM. Det er en alsidig platform, hvor al vigtig data i forhold til at udvikle, forbedre og fastholde virksomhedens kunderelationer gemmes.

CRM-systemet giver virksomheder mulighed for at:

  • Samle kundeoplysninger
  • Analysere data
  • Spore salgsmuligheder
  • Fremme kommunikationen
  • Yde lydhør kundeservice


Hvorfor er det vigtigt for virksomheder?

Netop fordi CRM er med til at forbedre og fastholde kunderelationen, samt udvikle nye, er det et vigtigt værktøj for virksomheder at benytte. I en potentiel købssituation, har kunden en bred vifte af produkter og virksomheder at vælge imellem, og netop derfor er det vigtigt for virksomheder at ”vinde” kundens loyalitet. CRM hjælper virksomheder med at prioritere kundeaktiviteter og giver virksomheder mulighed for at forstå kundernes ønsker og behov. Når virksomheder har kendskab til kundernes adfærd og købspræferencer, forbedres virksomhedernes mulighed for at ramme plet med kundeaktiviteterne, og derigennem skabe salg.


Hvorfor er det vigtigt for dig som ledig?

Kompetencer inden for CRM bliver i stigende grad efterspurgt af virksomheder, som søger nye salgsmedarbejdere. Derfor har du mulighed for at få et ekstra plus i bogen og komme længere frem i jobkøen med disse kompetencer på CV’et.

Så hvis du brænder for salg, har lyst til at dygtiggøre dig og tilføje nye kompetencer inden for CRM på dit CV, så har du mulighed for at lære meget mere på Itucations 6 ugers kursus i Salgspsykologi og grundlæggende salg (6 ugers jobrettet uddannelse). Der er undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger. Ønsker du at læse mere om kurset, klik her. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 7027 2784 eller kurser@itucation.dk.

 
Camilla-itucation- bestil et kursus
Skrevet af Camilla Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post kommentar