Dette kursus for ledige i E-handel har fokus på at skabe salg, indtjening og vækst i en webshop. Du lærer at opbygge en webshop fra bunden med WordPress og WooCommerce. Vi hjælper dig gerne med at migrere den til et andet webhotel, hvis du ønsker, at den skal køre videre efter endt kursus. Vi ser også på en vifte af andre systemer til E-handel, herunder Shopify.
Det er vigtigt at skabe trafik til din webshop, hvorfor du lærer om SEO, markedsføring via sociale medier, e-mail marketing. Dertil lærer du at lave annoncer i Google Ads og Google Shopping.
I takt med at din trafikskabelse kommer op at køre, lærer du både at måle og optimere resultaterne gennem Google Analytics. Din personlige konto til dette værktøj kører videre uden tidsbegrænsning efter endt kursus.
I løbet af kurset lærer du om E-handelsloven, GDPR og anden relevant lovgivning – og vi sikrer, at du er klædt på til at opbygge flere kontaktpunkter til mulige kunder via eksempelvis affiliate og Amazon.
Jobs indenfor e-handel
Kurset i E-handel inkl. Amazon Certificering klæder dig på til et job, som eksempelvis e-commerce-manager eller konsulent på et e-handelsbureau. Eller en stilling i en mindre virksomhed – eksempelvis inden for administration, bogføring eller kundeservice – hvor der indgår opgaver relateret til e-handel. Du kan også bruge kurset som fundament til at starte egen webshop.